Fire World sluttede 2020 med en fjerdeplads.
Søndag d. 27. december gjorde Fire World sin sidste start i 2020. Opgaven lød
på 2000 meter voltestart med en ny kusk, Kasper K. Andersen i sulkyen. Fra sit tredje startspor var vores hest meget hurtigt ude af volten og engagerede den førende ind i første sving. Da det hurtigt var klart, at det ikke ville lykkes
at erobre spidsen, blev Fire placeret i ryg på den førende. Her blev han liggende til midt i opløbet, hvor han var placeret som fjerde. Trods en god speed nåede Fire World ikke forbi de foranliggende og løbet resulterede i
en godkendt fjerdeplads.
Efter løbet kunne Kasper K. give følgende karakteristik af vores hest: Han var meget frisk og er en hest med mange
kræfter. Anders F. kunne supplere, at man var kørt tidligt til Lunden på grund af det meget dårlige vejr. Der var en del fyrværkeri i omegnen af banen, hvilket havde gjort Fire ret stresset i tiden frem mod løbet.
Næste opgave for vores hest er på førstkommende fredag d. 8. januar 2021, hvor han i dagens første løbe skal ud over distancen 2.000
meter med autostart fra et vanskeligt spor 10 med træneren i sulkyen. Fire World er denne gang ikke nævnt i banens tipsramme. Løbet afvikles kl. 15:45 og for de personer, som ikke vil/må/kan overvære løbet på Lunden,
vises løbet på Fast Track Racing på nettet. Baneprogrammet kan downloades via dette link
Der gælder som tidligere
nævnt en del restriktioner vedrørende ophold på tilskuerpladserne under løbene. Disse er beskrevet i baneprogrammet.
Januar 2021/Susanne Hvidtfeldt